(Fotograf: Sofie Amalie Klougart)
Inden min deltagelse i Ordkraft havde danskstuderende på Aalborg universitet en gæsteforelæsning fredag den syvende april med selveste Josefine Klougart. Hun lignede et helt normalt menneske, et menneske som dig og mig. Hun gestikulerede med hænderne, og hun fnisede, når hun kommenterede på de ord, hun læste op fra hendes nye udgivelse New forest. Hun måtte bladre rundt i bogen for at finde de steder, hun ville læse højt, men hun stod helt roligt og læste højt, mens hun en gang i mellem kiggede ud i lokalet.
For at være ærlig, er det ikke meget, jeg har læst af hende,
men det, jeg har læst, har jeg været glad for. Forelæsningen handlede
hovedsageligt om New forest, der blev
udgivet i slutningen af november i 2016. Jeg havde ikke læst den 699-siders
roman på forhånd, men efter forelæsningen måtte jeg skrive romanen på min
læseliste - så godt solgte hun den.
Senere samme fredag optrådte Josefine Klougart på
generatorscenen i Nordkraft i forbindelse med arrangementet ”Kaffeslabberas”. Kaffeslabberas er et initiativ, der kan karakteriseres som et løst struktureret interview, hvor kun få spørgsmål er givet på forhånd. Som jeg kigger ud over menneskerne, der er mødt op, fra den lille balkon, der hæver mig over andre tilskuere, ser jeg en lang række forskellige mennesker. Nogle midaldrende, nogle unge. Nogle med kaffe, andre med champagne. Kaffeslabberaset finder sted på Nordkrafts "Generatorscene", en hyggelig lille, spraglet cafe, hvor der ikke er særlig meget, der passer sammen, men alligevel hænger det hele sammen.
”Litteratur er fantastisk, fordi det afslører en kompleks virkelighed” - Josefine Klougart
Igen snakker Josefine Klougart om New forest, det tredimensionelle værk, hvis historier flettes sammen for at danne et rum, læseren kan bevæge sig rundt i. Hun fortæller om, at et af værkets effekter er, ligesom Inger Christensen gjorde, at gå tilbage til noget, der tidligere er fortalt. Både noget, der lægger udenfor bogen, men også noget, der har stået på en af de tidligere sider.
Myterne fylder også meget. I New forest har Klougart omskrevet myten om Ikaros. Ordstyreren spørger, om hun selv er en myte. En forfattermyte, fordi hun skriver "fantastiske bøger", men samtidig er en, ingen kender. Klougart mener, at hvis myterne holder os fast, sætter vores livsudfoldelse os fast. Dette var en gentagelse fra gæsteforelæsningen. Hun siger, at litteratur altid er en frigørelsesproces; men hvis sproget stivner, ligesom myten, og hvis det bliver til et slags stabil sandhed, så bliver man kvalt. Klougart mener derfor, at litteratur er en form for aktivisme, hvor man skal flytte grænserne for, hvordan man tænker. "Jeg synes, du er klog" siger ordstyrereren, og derfor griner alle, og den løse stemning viser igen sit ansigt.
"Litteratur er en motor, man kan tilslutte sin hjerne" - Josefine Klougart
For mit vedkommende var Josefine Klougarts gæsteforelæsning og løse interview en god oplevelse. Det eneste, jeg kan sætte en finger på, er, at Klougarts jokes, kommentarer og emner gik igen - både ved forelæsningen og ved kaffeslabberaset. Selvom spørgsmålene, der blev stillet, var vidt forskellige, fik hun altid drejet emnet hen på de steder, hvor hun lød klogest. Måske var det et bevidst træk, måske var det blot nervøsitet eller af mangel på andre emner. Jeg havde kun meget få forventninger, da jeg aldrig har oplevet noget lignende, så de blev alle indfriet. Dog havde det været nok kun at deltage i ét af arrangementerne, da begge dele var så ens, at det næsten blev spild af tid. Jeg synes, det er ærgerligt, for Klougart virker som en belæst, ung kvinde, der har mange relevante holdninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar